Projekt

 

Center 10 Hammel

Projektlinjen

 

Projektlinjen er stedet, hvor omdrejningspunktet er nyskabelse, idérigdom og evne til at realisere idéerne.

 

I løbet af skoleåret arbejder du med forskellige projekter, der tager udgangspunkt i dig og dine idéer. Det kan være designprojekter, håndværksprojekter, iværksætterprojekter eller projekter, der tager udgangspunkt i din uddannelsesplan.

 

 

Du kan komme til at arbejde med:

 

  • Forskellige former for idéudvikling og iværksætteri, individuelt og sammen med holdet
  • Teknisk design og produktudvikling
  • Udførelsen af forskellige projekter eller byggeopgaver
  • Planlægning af en arbejdsproces med udgangspunkt i de valgte idéoplæg
  • Lære at arbejde med teori og praksis i værksteder
  • Udvikling af prototyper og projektoplæg herunder vurdering af økonomi og afsætning
  • Opbygning af netværk og etablering ad samarbejde med erhvervsliv og relevante uddannelsessteder
  • Hvad man skal tænke på, når man starter egen virksomhed
  • Gæstelærere fra erhvervslivet

 

Arbejdet på linjen foregår en stor del af tiden projektorienteret, hvor du får mulighed for at fordybe dig i det område af faget, som du synes er mest spændende.

 

Det kræver ingen forudsætninger at gå på projektlinjen, men det forventes, at du har lyst og mod til at prøve kræfter med de udfordringer du bliver stillet overfor i årets løb.

 

10. KLASSE CENTRET / NØRREPORT 3 / 8450 HAMMEL / TLF.: 89 64 36 31 / ADMIN@CENTER10HAMMEL.DK